Spring til indhold

Nørreådalens fremtid i Viborg, Favrskov og Randers kommuner

Nørreådalens fremtid i Viborg, Favrskov og Randers kommuner

Onsdag den 29. september 2021 kl. 18.30 – 20.30

i Løvskalhus, Løvskal Landevej 18, 8850 Bjerringbro

På mødet præsenterer vi det første forslag til en regional landskabsstrategi for Nørreådalens fremtid. Vi fortæller om vision og målsætninger, og du vil høre om flere projektforslag i Nørreådalen indenfor landbrug, natur, kultur og friluftsliv.
Du vil også høre om et forslag til en lokal landskabsstrategi for området omkring Ø.
Kom til Løvskal den 29. september, hvis du synes det lyder spændende! Det er gratis og kræver ikke tilmelding.

Program

• Strategiernes indhold
Københavns Universitet og lokale ildsjæle vil fortælle om arbejdet med at lave en landskabsstrategi for hele Nørreådalen, og de vil præsentere strategiens indhold.

• Besøg et tema fra strategien
Vi deler lokalet op i temaer, og du kan tale med ligesindede om dine interesser i Nørreådalen. Hvad kan strategien bruges til?

• Hvordan kan vi sammen arbejde for en fælles fremtid for Nørreådalen?

Der serveres kaffe, te, kage og sodavand til mødet.

Baggrund

Siden 2019 har Randers, Favrskov og Viborg kommuner sammen med Københavns Universitet samarbejdet om at landskabsstrategier for Nørreådalens fremtid. Undervejs har rigtig mange borgere og foreninger mv. deltaget og aktivt samarbejdet på tværs af interesser for de 2 strategier: En lokal strategi for området omkring Ø, samt en regional strategi for hele Nørreådalen fra Viborg til Randers.
Du kan læse mere om processen på hjemmesiden her:
viborg.dk/noerreaadalen

Kontaktinfo:
• Hanne Døssing Hornum, Viborg Kommune, mail: hdh@viborg.dk, tlf: 8787 5505
• Nanna Kontni Prahm, Randers Kommune, mail: nkp@randers.dk, tlf: 5116 2870
• Ole Borg Christensen, Favrskov Kommune, mail: ochr@favrskov.dk, tlf: 8964 5123