Vi mangler en person fra Løvskal-området til det nye menighedsråd.
Vil du gerne gøre et stykke interessant og meningsfyldt arbejde i dit lokale område de næste 4 år? Så har du mulighed for det i Lee-Hjorthede-Skjern menighedsråd.
Menighedsrådet består af 9 personer: 3 fra Lee Sogn, 3 fra Hjorthede Sogn og 3 fra Skjern Sogn. Berit Pedersen og Niels Ole Mortensen fra Tindbæk er villige til genvalg. Så mangler vi en person fra Løvskal FOR AT HELE LOKALOMRÅDET ER REPRÆSENTERET.
Opgaver for medlemmerne i pastoratrådet. Som eksempler kan nævnes:
- Samarbejde med vores dygtige præst Ken Nørgård.
- Være medansvarlig for økonomien og fordeling af midlerne i de 3 sogne.
- Drage omsorg for vores kirker og kirkegårde.
- Planlægge nogle rigtig gode arrangementer rundt i pastoratet. Som eksempler kan nævnes: ungdomsklubben Mimers Brønd på Nørreåskolen, fortælleaftener med en spændende fortæller/skuespiller, friluftsgudstjeneste pinsedag, årlig sangaften med Ken Nørgård i Lee Kirke og forsamlingshus, koncerter omkring juletid, Taize-gudstjenester (særligt meditative gudstjenester).
Har man noget, man brænder for, får man mulighed for at sætte præg på det indenfor de rammer, der er til rådighed.
Vil du gerne gøre et stykke arbejde i menighedsrådet, eller kender du en, der har lyst til det, kan du kontakte Niels Ole Mortensen, Tindbæk. Han er formand for Menighedsrådet og har tlf. 23 67 37 70.
Menighedsrådsvalget afholdes tirsdag den 15. september kl. 19 i Skjern Menighedshus.