NØRREÅDALEN
MELLEM FORTID OG FREMTID
– NYE DATOER –
EN OFFENTLIG FOREDRAGSRÆKKE
Viborg, Favrskov og Randers Kommuner vil i 2020-21 udarbejde en landskabsstrategi for Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Arbejdet vil ske i samarbejde med Københavns Universitet og de mange interessenter i ådalen, herunder ådalens landbrugere. Som led i det samlede arbejde arrangeres fire offentlige foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet. Formålet med foredragene er at fortælle om ådalens historiske
udvikling og fremtidige udviklingsperspektiver. Der vil i forbindelse med hvert foredrag blive afsat god tid til spørgsmål og diskussion.
Alle foredrag holdes i:
Løvskal Hus
Løvskal Landevej 18, Løvskal
8850 Bjerringbro
Alle er velkomne. Deltagelse er gratis.
Arrangør: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og Folkeuniversitetet Viborg og Randers
TORSDAG D. 18. JUNI 2020 KL. 19-21 – AFHOLDES UDENFOR I AMFITEATER VED LØVSKAL HUS
NØRREÅDALENS GEOGRAFI,
ET LANDBRUGSLANDSKAB I FORANDRING
Geograf og lektor Søren Kristensen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Nørreådalens geografi er udviklet i et samspil mellem naturgrundlaget, landbruget, de forskellige lokalsamfund og alle de forskellige aktører, der lever i og af ådalen. Land- og skovbruget er her vigtige faktorer, ligesom de mange øvrige aktiviteter og processer, der har påvirket – og i fremtiden vil påvirke – ådalen.
Foredraget holdes udendørs i Løvskal Hus amfiteater. Efter foredraget
går vi en tur i ådalen og snakker videre om ådalens anvendelse.
ONSDAG D. 26. AUGUST 2020 KL. 19-21
NØRREÅDALENS KULTURHISTORIE
OG KULTURMILJØER
Historiker og lektor Per Grau Møller, Institut for Historie, Syddansk Universitet, Odense
Nørreådalens kulturlandskab er både særpræget og typisk for en ådal. Udnyttelsen af aturressourcerne gennem tiderne har spillet, og spiller stadig, en stor rolle i udformningen af ådalen i form af landsbyer, vandmøller og hovedgårde. Åen som transportvej har også været vigtig. Foredraget vil behandle ådalens historie gennem disse emner og i perioden fra ca. år 1000 frem til vore dage.
ONSDAG D. 16. SEPTEMPER 2020 KL. 19-21
NATUREN I NØRREÅDALEN – HVORDAN KAN
VI BEDST FORVALTE DEN?
Biolog og seniorforsker Rita Buttenschön, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Ådalens naturtyper og deres kvalitet som levesteder for et mangfoldigt plante- og dyreliv er centrale emner i foredraget. Forhold der kan true disse værdier samt muligheder for forskellige naturgenopretningsinitiativer vil indgå i foredraget. Naturpleje og EU-projektet ”Landmanden som naturforvalter” vil ligeledes blive berørt.
MANDAG D. 19. OKTOBER KL. 19-21
(DATO ER FLYTTET FRA TORSDAG D. 22. OKTOBER TIL MANDAG D. 19. OKTOBER!!!)
NØRREÅDALEN MELLEM FORTID OG FREMTID
(FOREDRAG + DISKUSSION)
Landskabsarkitekt og professor Jørgen Primdahl, Institut for Geovidenskab
og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Udgangspunktet for dette foredrag vil være krydsfeltet mellem de mange forskellige interesser, der er knyttet til ådalens fremtid. Dette ses i relation til ådalens potentialer for jordbruget, naturforvaltningen, bosætningen samt friluftslivet og turismen. Da en del af foredraget vil omhandle potentialer og udviklingsperspektiver vil det blive holdt som en kombination af foredrag og diskussion, således at der skiftes mellem foredrag og diskussion.
Alle foredrag holdes i Løvskal Hus
Løvskal Landevej 18
Løvskal 8850 Bjerringbro
Læs mere: www.viborg.dk/norreaadalen
Alle er velkomne. Deltagelse er gratis.